Firmaet er stiftet i 2013 af Murer Anders Vind og Arkitekt MAA Tina Vind.


Anders Vind, murermester

Anders Vind er uddannet murer i 2006, og har siden da arbejdet både med projekter for byggefirmaer samt som selvstændig murermester.

Med en mangeårig baggrund som murer har Anders en solid håndværksmæssig baggrund og erfaring. Han elsker at bygge de detaljer og murelementer, som skaber bygninger, der lægges mærke til.

Eget byggekoncept: Byg med Stil

I 2013 startede Anders Vind sammen med arkitekt Tina Vind det unikke boligkoncept Byg med Stil.

Arkitektens omfattende kreative tankegang, stilsikre sans samt et godt blik for de muligheder, som grund og omgivelser indbyder til arkitekturen kombineret med håndværkerens høje kvalitet, hvor de enkelte håndværksfag udnyttes, som man gjorde før hen til de ”gamle” detaljer og byggestil, resulterer i stilfulde, solide boliger med unik arkitektur.

Anders er med den håndværksmæssige viden en uvurderlig partner til arkitekten, således at de sammen kan diskutere muligheder og derigennem realisere deres idéer omkring moderne boliger med stil.


Tina Vind, arkitekt MAA

Tina er uddannet arkitekt i 2009 fra Arkitektskolen Århus, institut for arkitektonisk kulturarv med bl.a. indstillingsopgave omkring arkæologisk rapport af Lyngbygaard Mejeri samt afgangsopgave om transformation/restaurering af stationsbygning. Herved er Tina Vind specialist indenfor restaurering og modernisering af den danske kulturarv. Netop en baggrund som bygningsarkitekt med et speciale i restaurering gør det hende til ekspert i at se på det eksisterende byggeri/ kontekst og udnytte det potentiale det altid har i skitsefasen.

Opgaver for andre arkitektfirmaer og tegnestuer

Siden uddannelsen som cand. arch. har Tina Vind udført opgaver for bl.a

2007 – 2009 Birch og Svenning Arkitekter, Horsens -opmåling, optegning og skitsering
2009 – 2010 Varde kommune, Team beredskab – digitalisering af brandtegninger i autocad. Udarbejdelse af rapporter til beredskabsstyrelsen.
2011 – 2011 Peter Nygaards Tegnestue i Oksbøl – skitseforsalg til ideprojekter.
2012-2012 Arkitektfirmaet Vest Nr. Nebel – udarbejdelse af præsentations materiale, skitsering, visualisering i Revit, Photoshop, In Design og Illustrator

I 2013 startede Tina Vind egen tegnestue, hvor hun arbejder freelance for andre tegnestuer. Har opgaver for private kunder hvor hun varetager byggeprojekter fra første møde til færdigt resultat samt ikke mindst rådgiver i restaurering og indretning.

Eget byggekoncept: Byg med Stil
Samtidig med etablering af egen tegnestue udviklede Tina Vind sammen med sin mand murermester Anders Vind et unikt boligkoncept Byg med Stil.
Med sin omfattende kreative tankegang, stilsikre sans og et godt blik for de muligheder, som grund og omgivelser indbyder til arkitekturen formår hun sammen med de dygtige håndværkere at skabe gode, solide boliger med unik arkitektur.